
Interview/samtale
Fredag den 12. juni 2026
Vi hylder europæisk sammenhold med eurovisionfest og taler om Danmarks styrkeposition i life science
Mere om
Eurovision blev skabt for at samle et kontinent i ruiner. Det var mere end musik – det var en øvelse i europæisk sammenhængskraft. I dag står Europa igen i en brydningstid. Verdensordenen forskydes, erhvervs- og sundhedspolitik smelter sammen, og globale beslutninger får direkte betydning for sundhedspolitik, innovationskraft og patienters adgang til medicin. Med Natasja Crone som vært samler vi Niels Flemming Hansen (K), MEP, Thomas Senderovitz, direktør i LIF, Freja Brandhøj (LA) og Charlotte Bagge Hansen (M) til en debat om, hvordan Danmark – og Europa – fastholder sin styrkeposition i life science. Vi spørger: Hvad er Danmarks rolle i en ny geopolitisk virkelighed? Tør vi investere for at fastholde styrkepositionen? Undervejs deler panelet deres yndlings-Eurovision-sang og fortæller, hvorfor den symboliserer noget vigtigt i en tid med kriser og forandring. For ligesom i Eurovision gælder det også i politik: Man kan synge solo. Eller man kan stå stærkere i fællesskabet.
Deltagere
Natasja Crone, Nyhedsvært, TV2
ModeratorNiels Flemming Hansen, Medlem af Europa-Parlamentet, Det Konservative Folkeparti
Thomas Senderovitz, adm. direktør, Lif, Lægemiddelindustriforeningen
Freja Brandhøj, Folketingsmedlem, Liberal Alliance
Charlotte Bagge Hansen, Erhvervsordfører, Moderaterne
Arrangører
Sanofi Danmark
Forte Advice
Medicon Valley Alliance
Eventet er sponsoreret af: Sanofi Danmark
Lokation
K16 - Forte Advice
Detaljer
Tema
EU og udenrigspolitik
Sekundært Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Hjemmeside
https://forteadvice.com/