Sådan redder vi liv på flugt: Nødhjælp du kan se og røre ved

Aktivering/involvering

KL.-
|

Torsdag den 11. juni 2026

Oplev den nødhjælp, der redder liv i flygtningekriser - og hør om den afgørende adgang til hjælp

Mere om

Hvordan redder man liv i en flygtningekrise? Kom forbi UNHCR’s flygtningetelt og oplev, hvordan vi redder liv i nogle af verdens mest akutte kriser. Her kan du se og røre ved den nødhjælp, der hver dag gør en forskel for mennesker på flugt – fra medicinsk udstyr til helt basale fornødenheder. Du kan møde vores medarbejdere og få indblik i, hvordan UNHCR arbejder i felten for hurtigt at nå frem til mennesker i nød og sikre, at de får den hjælp, de har brug for. Du kan også høre, hvordan vi arbejder med at give behandling til mennesker på flugt, der lider af kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk – når de bliver tvunget på flugt, mister de nemlig ofte adgang til den behandling, de indtil da har fået, hvilket øger risikoen for deres helbred. Når kriser rammer, er adgang til livsvigtig hjælp afgørende. Men behovene vokser, og ressourcerne er under pres. Vi inviterer dig helt tæt på arbejdet – og giver et konkret indblik i, hvad det kræver at redde liv på flugt.

Deltagere

Andreas Fløistrup, Talsperson, UNHCR, FN's Flygtningeorganisation

Arrangører

UNHCR, FN's Flygtningeorganisation

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Sundhed, omsorg og forebyggelse