
Debat
Torsdag den 15. juni 2023
Vandværksbestyrelserne mangler unge kræfter, der vil tage kampen op for det rene vand. Vil du med?
Mere om
Der kommer fortsat større bevågenhed på at fremtidssikre vores grundvand. Flere borgerdrevne beskyttelsesinitiativer spirer frem, heriblandt opkøb af jord, omlægning til økologi og genplantning af træer. Men én af kerneaktørerne i grundvandssikringen, de danske vandværker, oplever en generel udfordring med at tiltrække nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis det demokratisk ejede drikkevand skal beskyttes, må vi kickstarte interessen for at bidrage lokalt - også i vandværksbestyrelserne. Derfor inviterer vi dig til at kickstarte din bestyrelseskarriere på årets folkemøde. Sving forbi Drikkevandsteltet og fortæl os, hvad der kunne få dig til at stille op til bestyrelsen i dit lokale vandværk. Vi har brug for nye alliancer mellem grundvandsgræsrødder og de demokratisk ejede vandværker. Til debatten vil vi forsøge at inspirere dig med fortællinger fra andre, der aktivt er gået ind i at sikre fremtidige generationer adgang til rent og sundt grundvand.
Deltagere
Tali Mørch, Moderator, Analyse og Tal
Sita Kotnis, Formand, Ejby Vandværk
Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd
Hanne Svenningsen, Frivillig, Lejre Økojord
Nis Rømer, Frivillig, Skovgro
Jan Andersen, Formand, Danske Vandværker
Arrangører
Danske Vandværker
Lokation
A14 - Drikkevandsteltet
Detaljer
Tema
Klima, miljø, natur og energi
Sekundært Tema
Andet
Hjemmeside
https://danskevv.dk