
Debat
Lørdag den 14. juni 2025
Hvordan kan vi sammen sikre at udsatte børn og unge i overgange har omsorgsfulde relationer?
Mere om
En ung, der har boet på gaden i et halvt år, fordi han blev udsat for vold i sit barndomshjem og derefter anbragt et sted, han ikke følte sig tryg. En 18-årig, der skal forlade sit børne- og ungehjem og flytte i egen bolig, men ingen voksne mennesker har i sit liv, der kan hjælpe hende med at lære at vaske tøj, lægge et budget og i det hele taget bakke hende op. Børn og unge i udsatte positioner står ofte helt alene uden relationer i de mange overgange i deres liv. Overgange mellem hjemløshed og en sag i kommunen. Overgange mellem anbringelser. Overgange til voksenlivet. Og ofte oplever de, at voksne omkring dem er bange for at gå tæt på og rigtigt være der for dem. Forskning viser, at relationer er altafgørende for børns trivsel, og hvordan de klarer sig som voksne. Men hvorfor er der en berøringsangst ift. at vise omsorg for de børn og unge, der har allermest brug for støtte og kærlighed? Hvad står i vejen for at skabe livsvigtige relationer?
Deltagere
Mette Walsted Vestergaard, Ordstyrer, Selvstændig
ModeratorAnne Mette Friis, Projektleder, Bryd Tavsheden
Jette Wilhelmsen, Leder, Joannahuset
Fransiska Mannerup, Forperson, De Anbragtes Vilkår
Arrangører
Joannahuset
De Anbragtes Vilkår
Bryd Tavsheden
Lokation
A4 - Folkemødets Fællesscene
Detaljer
Tema
Socialpolitik og integration
Sekundært Tema
Børn, unge og undervisning
Hjemmeside
https://brydtavsheden.dk