Aktivering/involvering
Fredag den 13. juni 2025
Bør vi satse på elbiler, grønne fly eller reduceret kødindtag? Professor tester fordommene.
Mere om
Gode data er vigtige for at kunne træffe gode beslutninger. Der hersker mange myter om, hvad der er godt og skidt for klimaet. Dem vil professor Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet gerne be- og afkræfte. Men allermest vil han vise, hvad der betyder mest for klimaet – på individ-, virksomheds- og regeringsniveau. Du vil blive præsenteret for både kendte og overraskende facts. Du vil få dine proportioner stivet af – hvad er stort og hvad er ligegyldigt. Og ikke mindst vil du blive indført i en ny kæmpestor klimaberegner, som Jannick og 30 europæiske forskerkollegaer netop har færdiggjort. BONSAI er en beregner med mere end 1000 produkter fra alle lande i verden, som giver en hidtil uset adgang til data af høj kvalitet, stor gennemsigtighed og fri adgang. Projektet har været undervejs i 4,5 år, og du kan nu blive vidne til en vaskeægte verdenspremiere den 13. juni! Vi smider manus overbord, så kom med dine spørgsmål og vær med til at forme eventet. Du bliver helt sikkert klogere.
Deltagere
Jesper Dalgaard Pøhler, Projektleder, Aalborg Universitet, Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Jannick Schmidt, Professor, Aalborg Universitet, Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Klima, miljø, natur og energi
Sekundært Tema
Teknologi og digitalisering