Bliv god til prepping og til at hjælpe hinanden lokalt

Foredrag/tale

KL.-
|

Torsdag den 11. juni 2026

Hør Beredskabsforbundet fortælle, hvordan I kan styrke trygheden i jeres boligfællesskab

Mere om

Kom forbi Drikkevandsteltet, og hør hvordan I kan danne en lokal beredskabsgruppe i jeres boligforening. Gruppen har ansvar for at udarbejde og vedligeholde en fælles beredskabsplan - og hjælpe hinanden i en krisesituation. Det kan for eksempel være, hvis der opstår en længerevarende strømafbrydelse eller vandmangel. Gruppen kan enten være en del af en eksisterende bestyrelse eller nedsættes som en selvstændig arbejdsgruppe. Det vigtigste er, at der er nogle, der tager ansvar for at samle viden, koordinere indsatsen og holde beredskabsplanen opdateret. Beredskabsforbundet deler en masse gode erfaringer, og du får brugbar inspiration med hjem til din boligforening eller lokale samfund. Beredskabsforbundet deler også skabeloner, der gør det nemt at komme i gang. Afslutningsvist perspektiverer Danske Vandværker de gode ideer og erfaringer til, hvad de lokale forbrugerejede vandværker gør i en krisesituation.

Deltagere

Lise Lotte Toft, Direktør, Danske Vandværker

Moderator

Betina Foget, Uddannelsesleder, BorgerBeredskab

Malou Laursen, Projektleder, BorgerBeredskab

Arrangører

Danske Vandværker

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Nej

Tema

Klima, miljø, natur og energi

Sekundært Tema

Forsvarspolitik