
Interview/samtale
Fredag den 12. juni 2026
Hvordan er det at være tyk i en tid, hvor kropsidealet er tyndere end tynd?
Mere om
Mennesker med høj kropsvægt bliver ofte mødt med stærke holdninger, forenklede forklaringer og nedsættende kommentarer. ”Spis mindre og bevæg dig mere”. Men hvorfor har vi så mange fordomme om noget så almindeligt som det at være tyk? Og hvorfor er overvægt langt fra så enkelt, som vi går og tror? Hvorfor modarbejder kroppen vægttab? Hvordan er det at leve i en større krop, der bliver udskammet og vurderet af omverdenen? Og hvordan er det at være tyk i en tid, hvor kropsidealet er tyndere end tynd? Forskning viser, at personer med svær overvægt møder fordomme i mange sammenhænge, f.eks. i sundhedsvæsenet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Faktisk topper Danmark listen over ubevidste fordomme om personer med svær overvægt. Det kan have store konsekvenser for den enkeltes fysiske og mentale trivsel samt muligheder i livet. Kom og lyt med, når vi udfordrer kropsidealets snævre form og forsøger at omforme fordomme om krop og skabe en ny forståelse.
Deltagere
Lars Igum Rasmussen, Sundhedsredaktør, Politiken
ModeratorMartin Marchman Andersen, Lektor, Statens Institut for Folkesundhed
Ginta Frempong, Coach, Selvstændig
Jens Meldgaard Bruun, Lægefaglig leder, Nationalt Center for Overvægt
Arrangører
Politiken
Nationalt Center for Overvægt
Eventet er sponsoreret af: Novo Nordisk Fonden som led i alliancen ’Børnevægt i Balance’, hvor NCFO er partner
Lokation
N13 - Politiken
Detaljer
Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Hjemmeside
https://politiken.dk/live/