Psykisk vold: Hvordan sikres ofrenes retssikkerhed?

Debat

KL.-
|

Torsdag den 11. juni 2026

Få anmelder psykisk vold, og kun få sager fører til dom – hvordan får ofrene retfærdighed?

Mere om

I 2019 blev psykisk vold kriminaliseret med straffelovens § 243. Formålet var at sidestille psykisk og fysisk vold og styrke indsatsen mod partnervold og partnerdrab. Det var en milepæl: For første gang kunne ofre få deres oplevelser anerkendt og prøvet i retten. Syv år senere rejser praksis alvorlige spørgsmål. Fra lovens indførelse og indtil 2026 er der indgivet 3.514 anmeldelser, hvor 473 førte til tiltale. Af disse resulterede 211 i domfældelse og 178 i frifindelse. Det betyder, at kun ca. 6 ud af 100 anmeldelser fører til dom. Til sammenligning udsættes 112.000 kvinder hvert år for psykisk vold, hvilket gør det til den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Det rejser afgørende spørgsmål: Hvordan hænger lovens ambitioner sammen med ofrenes adgang til retfærdighed? Hvorfor anmelder så få, og hvorfor når kun et mindretal af sagerne domstolene? Kom med, når vi stiller skarpt på § 243 og spørger: Hvordan kan ofre for psykisk vold opnå retfærdighed?

Deltagere

Winnie Alim, Vicedirektør, Danner

Moderator

Mikael Skjødt, medlem af Advokatrådet, Advokatsamfundet

Mette Lyster Knudsen, Formand, Dommerforeningen

Jacob Thaarup, Dommer, Retten i Svendborg

Mette Marie Yde, Direktør, Danner

Arrangører

Danner

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Retspolitik og forvaltning