
Foredrag/tale
Torsdag den 11. juni 2026
Hvad er et hjem – og hvorfor betyder det mere, end vi tror?
Mere om
Vi åbner dørene til de almene boligers Dome på Folkemødet og inviterer til en uformel velkomst med samtaler, musik og bobler på terrassen. Du er meget velkommen. Ane Cortzen sætter scenen med et personligt og perspektiverende oplæg om hjem, steder og fællesskaber – og hvorfor de betyder mere, end vi ofte tror. Hun vil prøve at sætte ord på det, vi alle kender, men sjældent stopper op ved: Hvad gør et sted til et hjem? Er det murene, menneskene – eller det, der opstår imellem os? Med blik for både arkitektur og hverdagsliv åbner hun samtalen om steder, der samler os. Hun vil også tale med Bent Madsen, direktør for BL - Danmarks Almene Boliger - om de almene boligers rolle som en central samfundsaktør. For boligen er ikke bare et sted at bo – det er dér, hvor velfærd bliver hverdag, og hvor fællesskaber skabes.
Deltagere
Ane Cortzen, TV-vært og selvstændig, Danmarks Radio
ModeratorBent Madsen, Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
Arrangører
BL - Danmarks Almene Boliger
Lokation
C14 - De almene boligers Dome
Detaljer
Tema
Offentlighed, dialog og diskussion
Sekundært Tema
Transport og byggeri
Hjemmeside
https://www.bl.dk