
Foredrag/tale
Lørdag den 13. juni 2026
Når vi vender tilbage til Månen, hvem bestemmer så, hvad der er arv – og hvad der er affald?
Mere om
I mit oplæg præsenterer jeg forskning i månekulturarv – de spor, mennesker allerede har efterladt på Månen, og de spor, vi er på vej til at sætte gennem nye missioner som Artemis. Det handler om alt fra landingsmoduler og fodaftryk til symboler og fortællinger. Denne forskning er vigtig, fordi Månen ikke længere kun er et naturvidenskabeligt mål, men et kommende kulturpolitisk fællesrum. Når flere nationer og private aktører bevæger sig ud i rummet, bliver spørgsmål om ejerskab, ansvar, repræsentation og bevaring ikke længere hypotetiske. De angår os alle – som borgere i et samfund, der skal beslutte, hvordan menneskehedens første kulturarv uden for Jorden skal forstås og forvaltes. Publikum møder Charlotte Kroløkke, forsker i kulturstudier, som arbejder tværfagligt mellem humaniora og rumforskning for at forstå, hvordan mennesket skaber mening – også uden for Jorden.
Deltagere
Charlotte Kroløkke, Professor, SDU
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Offentlighed, dialog og diskussion
Sekundært Tema
Teknologi og digitalisering