
Foredrag/tale
Torsdag den 11. juni 2026
Hør om mysteriet om en helt ny epidemi af allergi imod kød: Årsager, symptomer og behandling.
Mere om
Hvad har flåter, oksekød og alvorlige allergiske reaktioner med hinanden at gøre? For stadig flere mennesker er svaret: alfa-gal syndrom. En mærkelig, forsinket og ofte overset kødallergi, som vender op og ned på både middagsvaner og hverdagsliv. Symptomerne kommer først flere timer efter måltidet – og derfor går mange i årevis uden en forklaring. I dette foredrag dykker vi ned i den nyeste viden om alfa-gal syndrom: hvad der sker i immunsystemet, hvorfor netop flåtbid kan udløse allergien, og hvad det betyder for diagnostik, behandling og forebyggelse. Undervejs trækker jeg på både international forskning og danske erfaringer – og viser, hvorfor denne sjældne allergi er blevet et voksende sundhedsproblem i takt med klimaændringer og flere flåter. Et foredrag til dig, der vil forstå en allergi, der udfordrer vores mest grundlæggende forestillinger om mad, sygdom og natur.
Deltagere
Allan Linneberg, Professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse - Bispebjerg Hospital
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Fødevarer og madkultur
Sekundært Tema
Uddannelse og forskning