
Foredrag/tale
Fredag den 12. juni 2026
Hør, hvordan unge med psykisk mistrivsel kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og opnå bedre trivsel
Mere om
45.000 unge står uden job og uddannelse. En stor del af dem kæmper med psykisk mistrivsel, og det koster både menneskeligt og økonomisk. Derfor har forskningsprojektet ’Reconnect’ og tre kommuner afprøvet en ny indsats målrettet ledige mellem 18 og 29 år med tegn på angst eller depression. Indsatsen bygger på metoden ”Individuelt planlagt job med støtte (IPS)”. I alt 500 unge har deltaget i indsatsen over en 5-årig periode. Resultaterne er positive, men kræver, at jobcentrene arbejder på en ny måde. Forskerne Inge Storgaard Bonfils og Julia Salado-Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole præsenterer indsatsen og de positive effekter, den har på job og på de unges mentale trivsel. Du kan også høre, hvorfor det er en afgørende del af succesen, at indsatsen tager afsæt i de unges håb og drømme. Og hvorfor de unge skal have individuel og fleksibel støtte, så længe der er behov – også når de er startet i job. Få forskernes bud på, hvad der skal til for at indsatsen slår bredt igennem.
Deltagere
Julia Salado-Rasmussen, Docent, Københavns Professionshøjskole, Institut for Socialrådgiveruddannelse
Inge Storgaard Bonfils, Docent, Københavns Professionshøjskole, Institut for Socialrådgiveruddannelse
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Vækst, erhverv og beskæftigelse
Sekundært Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Livestream
https://livevoice.io/listen/027444