
Foredrag/tale
Torsdag den 11. juni 2026
Min forskning viser, at hjemmearbejde er godt, men at denne løse struktur kræver faste rammer.
Mere om
Selvom vi hører om arbejdspladser der i høj grad begrænser hjemmearbejde, er der ikke en tendens til i Danmark at arbejdspladser fuldstændig udfaser hjemmearbejde. Muligheden for hjemmearbejde er kommet for at blive. Men vekselvirkningen mellem nogle dage at arbejde på kontoret, og andre dage at arbejde hjemmefra – som også refereres til som hybridarbejde - kræver en balance mellem tre hensyn: hensynet til den ansatte, arbejdsopgaverne og fællesskabet. Hvis ikke disse tre hensyn balanceres risikerer arbejdspladser, at hybridarbejde udvikler sig til bl.a. opdelinger i A- og B-hold – dem der altid er på kontoret, og de spøgelses kolleger der aldrig er der, at kontoret opleves som et ørkenlandskab, og at et socialt fællesskab er noget der hører fortiden til. Dermed handler det velfungerende hybridarbejde om at etablere et fleksibelt fællesskab, fremfor at hænge fast i en alt for høj grad af individuel fleksibilitet.
Deltagere
Peter Holdt Christensen, Lektor, CBS
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Vækst, erhverv og beskæftigelse
Sekundært Tema
Uddannelse og forskning