
Debat
Torsdag den 11. juni 2026
Lærermangel og ledige lærere: Hvem har ansvaret for det rigtige match?
Mere om
Danmark mangler lærere. Samtidig findes der ledige lærere flere steder i landet. Hvordan kan det hænge sammen? Med beskæftigelsesreformen er diskussionen om, hvad der faktisk virker, kun lige begyndt. Skal ledige lærere hurtigst muligt ud af ledighed, eller skal der være plads til det rigtige faglige match? Har kommunerne, a-kasserne eller Christiansborg de bedste forudsætninger for at løse opgaven? Og virker generelle beskæftigelsesindsatser, når problemet handler om mangel på fagprofessionelle? Her sætter vi fokus på samspillet mellem beskæftigelsespolitik, rekruttering og kvaliteten i skolerne. For når vi taler om ledige lærere, taler vi også om elever, undervisning og fremtidens skole. Vi inviterer Sigge Winther, der er ekspert i vilde problemer, en folketingspolitiker, en repræsentant fra KL, og Morten Refskov, formand for Lærernes a-kasse og Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg, til en debat om, hvor ansvaret ligger, og hvordan vi løser opgaven sammen.
Deltagere
Klaus Lange, Afdelingschef for Kommunikation og Analyse, Danmarks Lærerforening
ModeratorMorten Refskov, Formand, Lærerne a-kasse
Nicolas Johansen, Kontorchef i Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik, KL
Sigge Winther, Direktør og tidl. vært på DR2 Deadline, Tænketanken INVI
Arrangører
Lærernes a-kasse
Lokation
G26 - Lærernes hus
Detaljer
Tema
Vækst, erhverv og beskæftigelse
Hjemmeside
https://laka.dk