Analoge længsler

Debat

KL.-
|

Fredag den 12. juni 2026

Hvorfor søger flere unge mod bøger, fællesskaber og fordybelse væk fra skærmen?

Mere om

3 ud af 4 unge synes, at de bruger for meget tid på deres telefon. For mange føles det skamfuldt – og samtidig svært at lade være. Derfor drømmer mange om noget andet: at være sammen med andre i virkeligheden og fordybe sig i aktiviteter, der tager tid. Samtidig stiger udlånet af fysiske bøger. Bogklubber og skrivefællesskaber myldrer frem på bibliotekerne. Bogen er blevet både kontaktflade for unge og et anker i en vild verden. Men unge læser ikke nødvendigvis som før. Smagsdommeriet fylder mindre, og skellet mellem fin- og populærkultur er i opbrud. Man læser det, man elsker – fra romantasy til klassikere – og deler det i fællesskaber, hvor litteratur også handler om identitet. Samtidig vokser nichefællesskaber frem omkring bøger, genrer og fortællinger. Hvad er det egentlig, litteraturen kan lige nu? Og hvorfor bliver den et sted for åbne samtaler, fællesskaber og åndehul? Kom og vær med i en samtale om litteratur som nye samværsformer mellem papir og platform, hverdag og verden.

Deltagere

Asger Malmmose Berndsen, Litteraturformidler, Fredensborg Bibliotekerne

Moderator

Frida Moestrup Jensen, Politikelev, Grundtvigs Højskole

Carsten Theede, Initiativtager, Blaffernationen

Sevinç Uludağ, Forfatter & personlig fortæller, C:NTACT

Gustav Aitken, Bestyrelsesmedlem, Ung kult

Arrangører

Danmarks biblioteksforening

Danske Forlag

Bibliotekschefforeningen

Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Kultur, medier og idræt